Dyk ned i min mors families fattigdom og nød.
læs om hvordan mor har slidt sig igennem livet.
Hvordan vores forfædres hårde liv har gjort os til stærke overlevere.
Følg med i min fars liv. Født som den uægte søn. Og knoklede hele livet uden at holde ferie eller være syg.
Min mors liv
Min mor blev i 1921 født som nr. 8 ud af 9 børn i en fattig familie i midtjylland.
Morfar var alkoholiker. Mormor passede huset, gik på arbejde.
Hun arbejdede også for naboerne - passede deres børn og vaskede deres tøj.
Morfar var en tyran, der ikke kunne hjælpe til med husholdningen.
Dengang gik de fattige ikke meget i skole. så mors forældre havde svært ved at regne og læse.
Morfar havde godt nok arvet en stor gård efter sin far i 1911.
Men han forstod ikke at passe gården. Så den blev hurtigt solgt.
De havde så en mindre gård. Men den spillede faderen væk i hasardspil.
Så måtte de bo i et husmandssted i Galten ved Randers.
Min mor kom "ud og tjene" som 12 årig. Men det var for hårdt for den lille bondepige at løfte rundt på de tunge mælkejunger. Hun fik ondt i ryggen og slap så for at knokle i døgndrift på det tjenestested.
Hun blev gift med en bedrager i 1939. Han kom kort tid efter i fængslet i Albertslund.
1940 søgte mor om skilsmisse og flyttede sammen med min halvbrors far.
Mor blev gravid og efter et par måneder forlod denne far min mor.
Han havde en anden dame der også var gravid. Og var tvunget til at vælge hende frem for min mor.
Min gravide mor fik så lov til at bo på fødselsstiftelsen i Aarhus. Det var et sted for gravide enlige fattige kvinder.
I 1941, da min halvbror var 2 mdr., måtte hun flytte væk fra fødselsstiftelsen, til noget familie i Spørring.
Efter endnu et par måneder flyttede mor og barn hjem til min mormor og morfar.
I 1942 bliver min mor husbestyrinde hos min far. Som da havde en grønthandler butik.
Men min far havde ikke forstand på økonomi. Og lod sig snyde af kunderne. Han var for flink til at give kunderne kredit.
Min mor fik min far ind på Randers slagteri. Her havde både min mor og far arbejdet tidligere.
I 1944 bliver min mor gravid med min storesøster nr. 1. Hun bliver født til Danmarks befrielse 1945.
For første og eneste gang kom min far hjem med blomster til min mor.
Han havde nok fået disse blomstrer, fordi Danmark blev befriet.
Nytårsaften 1945-1946 gør min mormor selvmord.
Hun kunne ikke klare mere at leve med den uduelige ægtemand.
Min søster nr. 2 bliver født i 1947. Hun var kun en måned gammel, da familien flyttede ned til brunkulslejren.
Det var en farlig arbejdsplads, hvor ambulancen dagligt kørte væk med døde eller kvæstede.
Storesøster nr. 1. kom også til skade. Kørte ind i et brændende bål. hun var kun 3 år.
Hun lå på hospitalet i 6 måneder. Uden besøg af familien.
Da hun kom hjem til lejren var hun kun der en måned. Så havde hun fået dysenteri og måtte på hospitalet igen.
Denne gang lå hun isoleret i 4 måneder.
I 1949 flyttede familien tilbage til Helsted. Nu er min mor gravid med min søster nr. 3. Hun bliver født foråret 1950.
Min morfar, som har fået forplejning på fattiggården, mens mor og far var i brunkulslejren, flytter nu hjem til min mor igen.
Denne gang har han taget en fattig pige med fra fattiggården.
Så nu skulle min mor passe 4 børn, min far, min morfar og den fattige pige fra fattiggården, - som ikke kunne lave mad eller hjælpe til med husholdningen.
Min morfar dør i 1952. Han var flyttet hjem til sig selv, men fik lungebetændelse.
Den fattige pige bliver sendt tilbage til fattiggården.
Samme år bliver min bror nr. 2 født.
Med så mange børn, måtte de ældste børn passe de mindre børn. Der var jo altid en ny baby, min mor skulle tage sig af.
Min ældste bror kørte med min ældste søster i barnevognen. Der er kun fire års forskel.
Mine søstre nr. 1 og 2 kørte med søster nr. 3 i barnevognen. De var kun 3-5 år, da de skulle køre med deres lillesøster i barnevognen.
Først da mine søstre mistede kontrollen med barnevognen, - der røg i grøften, var det slut for dem at køre med deres lillesøster i barnevognen.
Min 4. søster blev født i 1953, jeg blev født i 1955 og min lillebror blev født i 1956
I 1957 flyttede familien til Sjælland. her bliver min lillesøster født i 1959.
Mens min mor ligger i barselssengen brænder vores vaske skur.
Min far kunne ikke finde ud af at tænde op for gruekedlen.
Mine ældste søstre kunne se røgen fra branden fra den landsbyskole de gik på.
Samme år flyttede familien fra midtsjælland til et kolonihavehus i København.
Her boede familien i 2 år. Der var fest og farver i kolonihavehuset. Og altid mange mennesker.
Mine ældste søstre var jo nu teenagere. Og mange fyre lagde billet ind.
I 1961 flyttede vi ud til nogle husvilde huse i Emdrup. Der var 3 værelser på 1. sal. Mine to ældste søstre havde eneværelse. min ældste bror var flyttet tilbage til Jylland.
I det 3. værelse sov de 6 yngste børn. mor sov i stuen. og far i kosteskabet, når han var hjemme.
Jeg fik en god barndom i Emdrup. Fra jeg var 6 - 14 år.
Der var masser af børn i nabohusene, man kunne lege med.
Mine forældre bliver skilt i 1966. Med bistandsloven var min mor ikke mere økonomisk afhængig af min far. Min mor fik invalidepension.
I 1969 flytter vi ud i det nybyggede Albertslund. Med indendørs toilet, plankegulve og 5 værelser.
Nu bor vi godt nok kun 4 børn hjemme. Og min søster nr. 4 flytter snart sammen med sin mand. Hun bliver gift da hun er 18 år.
Jeg kommer også nogle år væk. Kommer i ungdomspension og efterskole.
Min lillebror flytter som alle de andre søskende væk når de blev 13-16 år.
Min lillesøster er undtagelsen. Hun er den eneste der ikke går ud af skolen efter 7 klasse. Og den eneste der bor hjemme i hele hendes ungdom.
Hun finder dog også en god mand i Nordsjælland.
Og ligesom mine andre søstre, giftede min lillesøster sig også til en "højere status".
Min mors forfædre
Min tipoldefar i 4 led var natmand. natmænd og Rakkere var datidens underklasse.
Se mere om Natmænd og Rakkere her: https://wiki.slaegt.dk/index.php/Natmand
Natmændene arbejdede om natten, med det andre ikke vil lave. Fx fjerne afhuggede hoveder eller tage sige af døde heste.
Bønderne anså stadig hestene som hellige og ville ikke selv flå de døde heste.
Natmændene levede socialt isoleret fra andre grupper. Og boede som regel inde i skoven.
Fordi de levede isoleret, var der meget egen avl. Mændene boede typisk sammen med deres søster eller kusine.
Min oldefar i 3 led, var søn af en natmand. Og derfor nok lidt mentalt bagud i forhold til andre.
Typisk drak natmændene meget og ofte var de lidt tyveknægte i fht. de bønder de arbejdede for.
Retssystemet dengang var, at herremanden eller godsejeren var både anklager og dommer.
Og forsvandt der fx et par høns på godset, så sørgede godsejeren for stor straf til natmændene og deres sønner.
Min oldefar i 3 led havde stjålet noget fra godsejeren. Og derfor fik han 6 år i RASPHUSET på Christianshavn.
Konen og hans 3 børn kom så på fattiggården, mens natmands sønnen var i rasphuset.
Min Tipoldefar i 2 led var 11 år da han måtte sige farvel til sin far og flytte på fattiggården.
Denne tipoldefar boede det meste af sit liv på fattiggården.
Han mødte sin kone på fattiggården. De fik også 3 børn.
Heriblandt min oldefar.
Min oldefar var skorstensfejer. Et typisk erhverv blandt natmænd.
Han var så heldig at gifte sig godt til en mere velhavende gårdmandsdatter.
Derfor fik de en gård af familien.
Min oldefar døde i 1911. Historien var at han skulle hjælpe til med høsten. Han drillede nogle piger med at kilde dem med en brændenælde eller en tidsel.
Han løb efter pigerne og faldt på skrænten.
Uheldigvis landede han på en LE.
Han blev kørt til hospitalet. men var død af sine skader undervejs.
Se billedet af min oldefar herunder.
Min morfar arvede gården. Men han kunne ikke drive så stor en gård. Så den blev solgt allerede efter et år.
Morfar fik en mindre gård. Men den spillede han væk til nogle smarte gamblere.
Så måtte familien til sidst bo i et lille husmandssted i Galten, - hvor min mor blev født.
Da min mormor og morfar skulle giftes, havde mormor en dreng på 4 år.
Men morfar ville ikke have noget med denne dreng at gøre, så han blev bortadopteret til en skomager.
(Det var nok heldigt for ham).
Mormor fødte yderligere 8 børn. heraf min mor i 1921.
Det var min mormor der lavede det hele. Hun arbejdede ude på slagteriet i Hadsten. Og i hjemmet fik hun ikke noget hjælp af sin mand eller de store børn.
Morfar var alkoholiker og sad ofte og drak med den ældste søn.
Udover at passe hjem og børn, og arbejdede ude, arbejdede mormor også for naboerne. Hun vaskede deres tøj og passede deres børn.
Mormor havde et meget hårdt liv. Og i nytårsnatten 1945-46 tog hun sit eget liv.
Det var min mor der fandt hende om formiddagen. Morfaren og ældste søn havde ikke opdaget noget. De sad stadig og drak om formiddagen, mens mormor lå livløs på første sal.
Da mormor døde kunne Morfar slet ikke klare sig selv. Så min mor måtte pleje og passe ham. Lave mad til ham.
Samtidig med at mor skulle passe sin mand og sine børn.
Min fars liv
Min svenske oldemor, Amanda Christine Andersdotter var 5 år da hun i 1869 ankommer til Hammel i Danmark.
Født i Berga Kronoberg i Sverige.
Far fik indrejsetilladelse til Danmark i 1867, mor i 1868 og oldemor i 1869
Oldemor havde 3 søskende før de kom til Danmark. To søskende var døde i 1857 af Dysenteri (Rødsot).
Tipoldemor fik yderligere to børn i Danmark.
De boede i Hammel hvor oldemor både blev konfirmeret 1878 og gift 1889.
(Mange svenske emigranter boede i en svensk koloni i Hammel).
Oldemor bliver gift med oldefar, Peder Pedersen.
Peder er født i Viborg Amt 1866, Han har adelige gener, men er ikke selv adelig. Hans mor havde noget rod med de 3 mænd hun blev gift med.
Oldeforældrene får deres første søn i Viborg Amt.
To år senere bor de i Haldum, Aarhus Amt. Her får de farmor i 1890.
Amanda får yderligere 6 søskende født i Haldum.
De har et lille landsted med bl.a. lidt køer.
Min svenske oldemor er meget skrap og bestemmer det hele i huset.
Som med så mange andre fattige familier på den tid, kom børnene tidligt "ud at tjene".
Da farmor var 11 år kom hun ud at tjene på en gård.
Og som så mange andre unge "malkepiger", så blev farmor gjort gravid da hun var 17 år.
(Der var jo ikke så meget opsyn på de mange fattige pigebørn der blev sendt ud at tjene på gårdene).
Som det ofte skete, når en tjenestepige var blevet gjort gravid, blev de smidt ud fra tjeneste stedet.
Også min farmor blev smidt ud fra tjenestestedet, da hun blev gravid.
Hun flyttede så hjem til sine forældre, hvor hun 18 år gammel fødte min far i 1908.
I 1911 bliver farmor gift med en grisehandler. De får deres første fælles barn i 1914. Deres sidste af deres 6 fælles børn får de i 1932.
Grisehandleren omkommer i en bilulykke i 1933.
Farmor bliver boende på den gård de havde i Haldum, som de købte i 1925.
De store børn der boede hjemme, modsat i fattige familie hvor børnene tidligt blev sendt ud at tjene, hjalp med driften af gården.
Farmor sælger gården i 1945.
Hun dør i 1961.
Grisehandleren vil ikke vide noget af min far. Det "uægte barn".
Så da farmor flytter sammen med grisehandleren, bliver far boende hos sine bedsteforældre.
Far mister snart al kontakten til sin mor og sine halvsøskende.
Min far vokser op med sin mors søskende, som var det hans egne søskende.
Den yngste moster er bare to år ældre end min far.
Oldemor er som sagt en skrap dame. En hård arbejdsgiver.
Så da min far er 4 år, må han stå op kl. 4 om natten, for at malke køerne.
Far har knoklet hele sit liv. Har aldrig holdt ferie og aldrig været syg.
Før han fik en blodprop i 1988 og døde derefter.
Som nævnt blev mine farmors børn sendt tidligt ud og tjene. Det gjaldt også for min far.
Jeg ved ikke om det var fordi min farmor var svensker. men hvert år i hele min fars liv, tog han i sommerferien til Sverige for at hakke roer.
Så der var lange perioder hvor far var væk fra hjemmet. Det var min mor der passede hjemmet.
Det var nærmest som at vokse op med en enlig mor.
I 1930 arbejder min far på Randers slagteri. han bor nu til leje hos en smedesvend og hans søn.
Samme år bliver far gift. Og samme år bliver han far til den første af sine 3 sønner.
Den midterste søn dør i meget ung alder. Den yngste søn, som er født 1936 lever stadig i dag.
Min nulevende halvbror ønsker ikke kontakt med mig eller min familie. men jeg har været i kontakt med hans søn.
Min halvbror har ikke noget kendskab til sin far. Han var kun 1 år gammel, da hans forældre blev skilt.
Fars ekskone fik hurtigt en ny mand, som min e halvbrødre voksede op med som deres far. Børnene så aldrig mere deres biologiske far.
Jeg ved ikke hvad far lavede siden skilsmissen i 1937 til han mødte min mor i 1942. Jeg kan have flere halvsøskende uden jeg ved det.
I 1942 bliver mor ansat som husbestyrerinde hos min far. Min far handler med grøntsager. Men efter min mors mening er min far for flink mod kunderne. Giver dem for meget kredit og lader sig snyde af kunderne.
Så mor får i stedet min far ansat i Randers slagteri.
Far og mor får deres første fælles barn i 1945.
Se min mors historie i et andet opslag på siden.
Jeg har ikke rettighederne til at dele billedet af min farmor, hendes mand og deres fælles børn. Det er fra 1930. Deres sidste barn bliver født 1932. Grisehandleren dør i en bilulykke i 1933.
Men billedet kan ses på lokalarkivet.
'/%3e%3c/svg%3e)
Kapitel 1: Kaj Verners Familie Historier
(Ikke specificeret)
Kapitel 2: Oldemor Amanda Christine Andersdotter
Oldemor Amanda Christine Andersdotter ankom til Hammel i 1869, 5 år gammel. Hun kom fra et område ramt af gulsot feber og havde mistet flere familiemedlemmer til denne virussygdom.
Kapitel 1: Tidlige Generationer (1864-1911): En Ny Begyndelse i Danmark
I midten af det 19. århundrede, i 1850, ankom Kaj Verners oldeforældre fra Sverige til Danmark. Med håb i hjertet og lidt andet end deres sparsomme ejendele, krydsede de den usynlige grænse mellem de to nordiske lande for at starte et nyt liv. Rejsen fra Sverige var både fysisk og følelsesmæssigt krævende, men det var nødvendigt for at undslippe fattigdommen og de trange forhold i hjemlandet. De slog sig ned i Viborg Amt, tæt på Haldum, hvor muligheden for et bedre liv ventede. Det danske landskab, med dets bølgende bakker og frugtbare marker, lovede en fremtid med arbejde og stabilitet.
Livet i Danmark var hårdt, men mulighederne for landbrugsarbejde gav familien en chance for at begynde forfra. De arbejdede dag og nat på at opbygge en tilværelse, hvor deres børn kunne få et bedre liv, end de selv havde haft. Oldemors far, en dygtig bonde, var kendt for sit flid og sin evne til at dyrke jorden. Hans kærlighed til markernes rigdom gik i arv til hans datter, som senere skulle føre traditionen videre i sin egen familie.
1866 blev et vendepunkt for familien. Det år blev oldemor gift med en mand fra nabolandsbyen, som også delte hendes dybe kærlighed til jorden. De bosatte sig i et lille hus på landet, hvor de sammen begyndte at skabe deres egen fremtid. De arbejdede utrætteligt for at opretholde en lille gård, der skulle være deres families hjem i mange år fremover. Med tiden voksede deres familie, og børnene lærte tidligt værdien af hårdt arbejde og sammenhold.
Kapitel 3: Min Mors Barndom
(Ikke specificeret)
Kapitel 4: Min Mor som Ung
(Ikke specificeret)
Kapitel 5: Flytningen til Helsted
(Ikke specificeret)
Kapitel 6: Hverdagen i Helsted
(Ikke specificeret)
Kapitel 7: Mine Siblings' Barndom
(Ikke specificeret)
Kapitel 8: Min Fødselsdag
(Ikke specificeret)
Kapitel 9: Mine Forældre
(Ikke specificeret)
Kapitel 10: Skolegang
(Ikke specificeret)
Kapitel 11: Ungdomsårene
(Ikke specificeret)
Kapitel 12: Uddannelse og Arbejde
(Ikke specificeret)
Kapitel 13: Familieforhold
(Ikke specificeret)
Kapitel 14: Livet som Voksen
(Ikke specificeret)
Kapitel 15: Mine Børns Barndom
(Ikke specificeret)
Kapitel 16: Mine Barnebørns Liv
(Ikke specificeret)
Kapitel 17: Refleksioner over Livet
(Ikke specificeret)
Kapitel 18: Kaj Verners Familie Historier - Del II
(Ikke specificeret)
Kapitel 19: Min Ankomst til Verden
Det var i 1955. Jeg kom som nr. 7 i rækken af min mors børn. Det var i en lille landsby i Jylland nær Randers. Mine ældre søskende havde lagt sukkerknalde i vinduet til storken, der skulle komme med mig. De så ikke storken, og pludselig var jeg der.
Lidt over et år senere, i september 1956, kom min lillebror til verden. Vi boede nu i Tebbestrup Kær. I dette hus kom jeg til udpumpning, fordi jeg havde drukket petroleum. Jeg var kun 1,5 år gammel. Dengang købte man petroleum i sine egne flasker, så nogen havde hentet petroleum i en sodavandsflaske. I den tro, at det var sodavand, tog jeg flasken og drak. Jeg faldt omgående sammen og blev kørt til udpumpning. Jeg var tæt på at dø.
To år efter jeg var blevet født, blev min lillebror og jeg døbt samme dag. Det var en festlig begivenhed for hele familien, men også en påmindelse om, hvor skrøbeligt livet kan være.
Kapitel 20: Flytning og Forandringer
Kort tid efter, i 1957, flyttede familien til Sjælland. Min far arbejdede om sommeren i Sverige, hvilket gjorde det lettere at arbejde og bo på Sjælland. Vi flyttede til et lille hus på Midtsjælland i en lille by, hvor vi forsøgte at finde vores plads i det nye miljø.
I 1959 blev min lillesøster født. Mens min mor lå i barselssengen, brændte min far vaskeskuret ned. Han forstod ikke, hvordan man tændte for gruekedlen, så han antændte hele skuret. Min mor havde ikke betalt forsikringen, men hun kendte forsikringsmanden, så det blev ordnet, så der blev udbetalt en forsikringssum. Det var en lettelse for os alle, men endnu en episode, der mindede os om vores skrøbelige situation.
Kapitel 21: Kolonihaven
Kort tid efter, i 1959, flyttede familien til en kolonihave i København. Det var et værre gedemarked at flytte. En af vores bekendte havde en lastbil, så alle møblerne kom op på ladet. Også vi børn kom op på ladet. Da vi kom til Taastrup, turde chaufføren ikke køre længere med alle børnene på ladet, så familien måtte tage taxa resten af vejen til kolonihaven på Nørrebro.
Jeg husker, at min far betalte ejeren 7 tikronesedler. Jeg ved ikke, om det var udbetaling, indskud eller for kolonihavehuset. Vi kunne ikke finde vores kat, da vi rejste, så min næstældste søster måtte tage toget og hente katten dagen efter. Jeg kan huske, at jeg var ked af, at vi skulle køre uden vores kat.
Vi havde det sjovt i det lille kolonihavehus. Min ældste bror var rejst tilbage til Jylland, hvor han fik en læreplads. Min ældste søster havde fået arbejde på Filadelfia, hvor hun havde sit eget værelse, så hun var ikke så meget i kolonihavehuset.
Mine ældste søstre var i teenagealderen, så der var masser af fest og farver, mange unge bejlere, der gerne ville score mine søstre. Men min far var sjældent hjemme, og når han var, skændtes min mor og far meget. Min far gik frem og tilbage i stuen og bandede og svovlede, mens min mor sad på sin seng og provokerede ham med små ord, der holdt skænderierne i gang.
Kapitel 22: Livet i Emdrup
I 1961 flyttede vi igen. Jeg var da 6 år. Vi flyttede ud i nogle husvilde huse i Emdrup. Det var nr. 3 rækkehus ud af de ni rækkehuse på "gangen", som vi kaldte det. Det var et rækkehus med have og i to etager. På første sal havde de to ældste søstre eneværelse, mens vi andre 6 børn sov i det 3. værelse. Vi måtte dele køjesengene med vores søskende, og mor sov i stuen. Når far var hjemme, måtte han sove i kosteskabet. Jeg tror, min mor havde lukket for "det varme vand".
I alle 9 rækkehuse boede der børnerige familier, og der var virkelig underklasse, der boede der. Alle børnene var mere eller mindre kriminelle. Der var nogle indvielsesritualer for nyankomne familier. Det gik ikke så meget ud over mig, men mine 3 søskende over mig. Min søster fra 1950, min bror fra 1952 og min søster fra 1953. Værst gik det ud over min storebror fra 1952, der blev bundet til en lygtepæl og fik tæsk.
Kapitel 23: Skole og Udfordringer
Da jeg startede i skolen, var jeg 7 år. Lærere og elever kunne ikke forstå, hvad jeg sagde. Dels talte jeg stadig lidt jysk, dels havde jeg fået nogle taleproblemer. Jeg kunne ikke tale rent. Ret hurtigt blev jeg flyttet til en specialskole for høre- og talehæmmede. For at komme til denne skole skulle jeg gå et par kilometer op til Emdrup Torv, hvor jeg kunne tage sporvognen til skole. Det tog sporvognen en time at komme fra Emdrup til skolen.
Der var en anden dreng fra gangen, der gik på samme skole. Nogle gange kunne vi følges til skole. Min følgesvend til skolen var hørehæmmet. Han gik en klasse over mig og var lidt af en bølle. Engang, da der var frikvarter, var hele min klasse imod mig. De havde omringet mig og ville tæske mig. Heldigvis var min ven fra "gangen" der. Han var skånselsløs og bankede dem alle, og derefter var jeg fredet i klassen.
Kapitel 24: Flytning til Albertslund
Efter 3 år i specialskolen skulle jeg skifte skole. Jeg troede, jeg skulle gå i skole, hvor mine søskende og venner fra gangen gik, men de flyttede mig til en anden skole. Det fortalte de mig først på min sidste skoledag i 3. klasse. Jeg græd hele vejen hjem. Jeg kunne ikke tage sporvognen hjem, men gik hele vejen hjem.
Den nye skole, jeg kom på i 4. klasse, var en meget hård skole. Dengang måtte lærerne gerne slå. Den mest modbydelige lærer røg på pibe, og hvis han mente, vi var uartige, gik han lige forbi og gav os et gok i nøden med den spidse pibe. Jeg gik stadig til taleundervisning, nu på en skole 5-6 km væk, og jeg skulle to gange om ugen tage sporvognen og en bus for at komme til denne skole. På de dage kom jeg et par timer senere hjem, og de andre dage, hvor jeg ikke skulle til taleundervisning, fik jeg en eftersidning.
Jeg blev tit sat udenfor døren, og næsten dagligt skulle jeg
Mit liv
Det var i 1955. Jeg kom som nr. 7 i rækken af min mors børn. Det var i en lille landsby i Jylland nær Randers.
Mine ældre søskende havde lagt sukkerknalde i vinduet til storken der skulle komme med mig.
De så ikke storken og pludselig var jeg der.
Lidt over et år senere kom min lillebror til verden. Vi boede nu i Tebbestrup Kær.
I dette hus kom jeg til udpumpning, fordi jeg havde drukket Petrolium. Jeg var kun 1,5 år gammel.
Dengang købte man petroleum i sine egne flasker. Så nogen havde hentet petroleum i en sodavandsflaske.
I den tro at det var sodavand, tog jeg flasken og drak. Jeg faldt omgående sammen og blev kørt til udpumpning.
Jeg var tæt på at dø.
To år efter jeg var blevet født, blev min lillebror og jeg døbt samme dag.
Kort tid efter, i 1957, flyttede familien til Sjælland.
Min far arbejdede om sommeren i Sverige. Så var det lidt lettere at arbejde og bo på Sjælland.
Vi flyttede til et lille hus på midtsjælland i en lille by.
I 1959 bliver min lillesøster født. Mens min mor ligger i barselssengen brænder min far vaske skuret ned.
Han forstod ikke at tænde for gruekedlen. Så han antændte hele skuret.
Min mor havde ikke betalt forsikringen. Men hun kendte forsikringsmanden, så det blev ordnet så der blev udbetalt en forsikringssum.
Kort tid efter i 1959 flyttede familien til en kolonihave i København.
Det var et værre gedemarked at flytte. En af vores bekendte havde en lastbil. Så alle møblerne kom op på ladet. Også vi børn kom op på ladet.
Da vi kom til Taastrup, turde chaufføren ikke køre længere, med alle børnene på ladet.
Så familien måtte køre med Taxa resten af vejen til kolonihaven på Nørrebro.
Jeg husker min far betalte ejeren 7 tikronesedler. Ved så ikke om det var udbetaling, indskud eller for kolonihavehuset.
Vi kunne ikke finde vores kat, da vi rejste. Så min næstældste søster måtte tage toget og hente katten dagen efter.
Jeg kan huske at jeg var ked af at vi skulle køre uden vores kat.
Vi havde det sjovt i det lille kolonihavehus. Min ældste bror var rejst tilbage til Jylland. Hvor han fik en læreplads.
Min ældste søster havde fået arbejde på Filadelfia. Hvor hun havde sit eget værelse.
Så hun var ikke så meget i kolonihavehuset.
Mine ældste søstre var i teenagealderen. Så der var masser af fest og farver. mange unge bejlere, der gerne vil score mine søstre.
Min far var sjældent hjemme. men når han var, så skændes min mor og far meget.
Min far gik frem og tilbage i stuen og bandede og svovlede.
Min mor sad på hendes seng, der stod i stuen. Og provokerede min far med små provokerende ord der holdt fast i skænderierne.
Måske min lillebror på 4 år havde hørt min far bande. For en dag jeg gik forbi lokummet ude i gården, hørte jeg min lillebror sidde og bande og svovle som min far.
Jeg kunne ikke forstå hvordan min lillebror turde sidde og bande.
Selv bandede jeg ikke meget dengang, og bander stadig ikke meget i dag.
I 1961 flyttede vi igen. Jeg var da 6 år.
Vi flyttede ud i nogle husvilde huse i Emdrup.
Det var nr. 3 rækkehus ud af de ni rækkehuse på "gangen" som vi kaldte det.
Det var et rækkehus med have og i 2 etager.
På første sal havde de to ældste søstre eneværelse. Vi andre 6 børn sov i det 3 værelse. Vi måtte dele køjesengene med vores søskende.
Mor sov i stuen. Og når far var hjemme, måtte han sove i kosteskabet. Jeg tror min mor havde lukket for "det varme vand". Det var nok den præventions pille mor brugte. At nægte far at lave fler børn på hende.
I alle 9 rækkehuse boede der børnerige familier. Fra 8-11 børn i hvert hus.
Det var virkelig underklassen der boede der. Alle børnene var eller blev mere eller mindre kriminelle.
Der var nogle indvielsesritualer for nyankomne familier.
Det gik ikke så meget ud over mig, men mine 3 søskende over mig.
Min søster fra 1950, min bror fra 1952 og min søster fra 1953.
Værst gik det ud over min storebror fra 1952. Han var 9 år da vi flyttede ind på gang. Han blev bundet til en lygtepæl og fik tæsk.
Når de 3 ældre søskende skulle til købmanden, fulgte "banden" efter dem. Ventede ude foran købmanden, for at banke dem når de kom ud.
Der var masser af børn at lege med. Så vi havde altid nogen på vores egen alder at lege med. Der var ikke noget opsyn med vi børn. Så det var fri leg. Ingen regler for hvornår vi skulle være hjemme eller lignende.
I disse store familier, er det som regel de ældre søskende der skal se efter og passe de yngre søskende. Men da vores ældre søskende var i teenagealderen, havde de mere travlt med at udforske det modsatte køn.
Vores kommende svogre hørte om hvordan mine søskende blev udsat for tortur. Så de greb fat i nogle af de store drenge på gangen. Så sluttede det med at blive forfulgt.
Min storebror, som var mest forfulgt, endte med selv at blive en af lederne af banden på gangen. Og har sikkert været med til at forfølge andre.
Da jeg startede i skolen, var da 7 år, kunne lærere og elever ikke forstå hvad jeg sagde. Dels talte jeg stadig lidt jysk, dels havde jeg fået nogle taleproblemer. Jeg kunne ikke tale rent.
Så ret hurtigt blev jeg flyttet til en specialskole for høre og talehæmmede.
For at komme til denne skole skulle jeg, der var 7 år, gå et par km. op til Emdrup Torv. Hvor jeg kunne tage sporvognen til skole.
Det tog sporvognen en time at komme fra Emdrup til skolen.
Der var en anden dreng fra gangen, der gik på samme skole. Så vi kunne nogen gange følges i skole.
Min følgesvend til skolen var hørehæmmet. Han gik en klasse over mig. Han var lidt af en bølle.
Engang der var frikvarter, var hele min klasse imod mig. De havde omringet mig og ville tæske mig.
Heldigvis var min ven fra "gangen" der. han var skånselsløs og bankede dem alle.
Derefter var jeg fredet i klassen.
Efter 3 år i denne skole, skulle jeg skifte skole. Jeg troede jeg skulle gå i skole hvor mine søskende og venner fra gangen gik.
Men de flyttede mig til en anden skole. Det fortalte de mig først på min sidste skoledag i 3. klasse.
Jeg græd hele vejen hjem. Så jeg kunne ikke køre med sporvognen hjem, men gik hele vejen hjem.
Den nye skole jeg kom på i 4. klasse, var en meget hård skole. Dengang måtte lærerne gerne slå.
Den mest modbydelig lærer røg på pibe. Det var sådan en spids pibe.
Hvis han mente vi var uartige, gik han lige forbi og gav os et gok i nøden, med den spidse pibe.
Da jeg skiftede skole gik jeg stadig til taleundervisning. Nu på en skole 5-6 km væk. Jeg skulle to gange om ugen tage sporvognen og en bus, for at komme til denne skole.
Så de dage kom jeg et par timer senere hjem.
De andre dage hvor jeg ikke skulle til taleundervisning, fik jeg en eftersidning.
Jeg blev tit sat udenfor døren. Og næsten dagligt skulle jeg sidde en time over, fordi jeg havde været fræk.
Disse eftersiddings timer brugte jeg til at lave lektier. Jeg lavede jo aldrig lektier derhjemme. Det var der ikke mulighed for.
Den skole gjorde mig skoletræt. Så da jeg kom i 7. klasse havde jeg besluttet mig for at gå ud af skolen efter 7. klasse. ligesom mine andre søskende havde gjort.
Midt i skoleåret flytter vi ud til Albertslund. I nybyggede lejligheder.
Det er en 5. værelses lejlighed i et socialt boligkompleks. Alt er nyt.
Vi er nu kun 4 børn der flytter med til Albertslund. Og min søster bor der ikke så længe.
Så min mor behøver for første gang ikke mere sove i stuen. Men fik sit eget værelse.
Det var sådan set en ok skole jeg kom til. I en ok klasse. Jeg fik min første kæreste der. En pige fra samme klasse. Og 2 skolekammerater, som jeg hang ud med.
Men nu havde jeg besluttet mig for at stoppe skolen efter 7 klasse. Så det gjorde jeg så, da skoleåret var slut.
Jeg var nu 15 år. Jeg blev arbejdsdreng på en fabrik. Og mistede i den forbindelse min skole kæreste.
Jeg kørte 15 km. hver dag til arbejdet. Jeg fik 6 kr. i timen. De voksne fik 12 kroner i timen.
Turen til arbejdet gik igennem et åbent marklandskab. Da det så blev vinter skulle jeg køre i snestorm gennem det åbne landskab.
Der mistede jeg lysten til at arbejde. Jeg blev hjemme og kom aldrig mere tilbage til den arbejdsplads.
Min Ungdom
I 1969 var vi flyttet ud til en ny lejlighed i Albertslund.
Min far var ikke flyttet med. Far og mor blev skilt i 1966. Så han måtte nu bo i en Campingvogn i Vallensbæk nogle km fra Albertslund. min far kørte på knallert.
Jeg besøgte min far en gang på hans arbejde i en grusgrav i Vallensbæk. Ligesom de holdt frokostpause i et arbejdsskur.
Jeg husker at de havde deres egne kopper og drak af samme kopper hver dag, som ikke blev skyllet rene efter eller før brug.
Jeg nåede at gå et halvt år i i skolen, før jeg gik ud af 7. klasse. Som alle mine søskende også var gået ud af 7. klasse for at arbejde.
Jeg blev arbejdsdreng på en fabrik 15 km. væk fra bopæl. Jeg cyklede hverdag den rute. Skulle møde kl. 07.00 om morgenen.
Det blev vinter. Og der kom snestorm. Jeg cyklede på arbejde i snestorm gennem et åbent marklandskab.
Det mente jeg alligevel var for hårdt. Så næste dag kom jeg ikke på arbejde.
Da jeg havde gået 3. dage hjemme, mente min mor det var for meget. Så hun havde henvendt sig og beklaget sig til kommunen. Måske pga. af økonomien, hvis jeg ikke arbejdede. Jeg betalte jo husleje til min mor, når jeg fik løn.
Alt det der nu skete, skete bag min ryg. Eller jeg var ikke involveret i min mors og kommunens beslutninger om mit liv og min fremtid.
Alt der nu skulle ske skete hen over mit hoved.
Kommunen og mor havde besluttet jeg skulle i familiepleje. Jeg kom først i en familie, så en anden familie, så en tredje familie. Familierne vidste ikke hvad de havde sagt ja til. Så de kunne ikke rumme mig.
I det halve år jeg havde gået i skole i Albertslund, havde jeg haft en kæreste og to skolekammerater. Pludselig melder den ene af skolekammeratens mor sig på banen, og siger jeg kan bo hos dem.
Så jeg flytter ind hos min gode ven - troede jeg.
Mens jeg bor der søger jeg og får et arbejde som arbejdsdreng på et smedeværksted.
Mit arbejde som arbejdsdreng bestod bare i at feje, lave kaffe og købe ind til smedesvendene, hvad de skulle drikke og spise til frokost.
Dengang drak arbejderne på arbejdspladsen. Nogle nåede at drikke 12-15 øl mens de var på arbejde. Og kørte i bil hjem efter arbejde.
Der var en anden moral dengang.
Jeg var glad for mit nye bosted og mit nye arbejde. Men min skolekammerat mente ikke mere det var så fedt at have mig boende der.
Så jeg måtte igen op på kommunen til møde sammen med min mor.
Nu fik jeg valget mellem at komme på en efterskole eller en ungdomsinstitution.
Da jeg nu havde et arbejde, som jeg nu skulle sige op, spurgte jeg ind til økonomien.
De sagde jeg ville få lommepenge på institutionen. og det afgjorde desværre valget. Så jeg valgte ungeinstitutionen.
Hvad jeg ikke vidste var, at den institution var for unge der havde svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
Så jeg opsagde mit arbejde for at komme på en institution hvor jeg skulle lære at arbejde.
Nå, naturligvis blev jeg også uvenner med pædagogerne på institutionen. Så de ville smide mig ud.
Jeg bildte dem en løgn ind, at jeg skulle til Jylland, over til min bror.
Jeg ville bare langt væk, ned i Europa.
Jeg kørte med toget mod Tyskland. Jeg var ikke smart nok til at sejle over ved Rødby, så jeg kørte mod Padborg.
Da jeg sent om aftenen ankom til Padborg, kørte der ikke flere toge ned til Tyskland.
Jeg fandt en kælder i Padborg hvor jeg ville sove natten over.
Det var lidt koldt, så kl. 05.00 gik jeg op til stationen for at se hvornår næste tog gik til Tyskland.
MENS jeg stod og læste afgangstiderne kørte en politibil forbi stationen. De samlede mig op og kørte mig til stationen.
De ville afhøre mig, men jeg ville ikke sige noget til dem. Om hvad jeg lavede i Padborg.
Jeg sad på en hård bænk til lidt over 12.00. Så fortalte jeg at jeg var på vej til Tyskland.
Og desværre gav dem min mors telefon nummer.
Politiet ringede til min mor. Som var overrasket over hvor jeg var.
De aftalte at følge mig til toget mod Albertslund.
Jeg måtte selv betale returbilletten.
Dum som jeg var, stod jeg ikke bare af på en anden station og tog derfra toget ned gennem Europa.
Hjemme igen kom vi igen op på kommunen. Nu tilbød de mig at komme på en efterskole.
Det var måske meget godt. For nu tog jeg 8 kl. på en skole i Jylland og 9-10 kl. på en skole på Sjælland.
Efter efterskolen fortsatte jeg med at gå på aftenskoler. Tog enkelte HF fag.
På en tidspunkt havde jeg en sød dansklærer. Hun var meget rød. Og fik mig nok påvirket i mere rød retning.
i min barndom var jeg nok indoktrineret til at tro på socialdemokratiet. Tro på midten.
Hun fik mig væk fra altid at søge ind mod midten.
Desværre blev denne lærerinde fyret. måske fordi hun var for rød.
Der kom nu en kedelig mande lærer i stedet for. Han sad bare og sagde ingenting.
Som om han legede stilleleg.
Sådan sad vi bare i en time og kiggede ud i luften.
Så stoppede jeg med at gå til dansk der.
Denne røde lærerinde havde givet mig en indsigt om livet. Og i hele min ungdom og det meste af mit voksne liv, var jeg rød socialist. Stemte på Venstresocialisterne og senere på Enhedslisten.
De 4 sidste år har jeg dog ikke stemt på noget parti. Da jeg ikke mere tror på nogen politikere.
(Læs mere om mit politiske liv HER!)
Vi er nu midt i 70'erne. og jeg lever livet. At rejse er at leve, som bl.a. H.C. Andersen sagde.
Så jeg rejser meget. mest på tommelfingeren gennem Europa men også med interrail, - billige billetter for unge.
Med interrail kunne man sove om natten på toget. og om dagen være forskellige steder i Europa.
Jeg havde en forkærlighed for Frankrig og Sverige. hvor jeg mente de bedste piger var.
Når man tager på tommelfingeren møder man mange forskellige typer mennesker. kom man op at køre om aftenen, gjaldt det om at charmere sig til at få en overnatning seng af chaufføren.
Da jeg tog på interrail rejse gennem Europa, havde jeg kun 30 kr. på lommen.
Da jeg 3 uger senere nåede Rødby færgen, havde jeg stadig 30 kr. i danske penge i lommen.
Så jeg havde faktisk fået en gratis ferie.
Jeg brugte nattoget som hotel. Da jeg rejste fra Athen til Wien, en rejse på 36 timer, sov vi 8-10 stykker unge mennesker i kupeen.
Pludselig bliver vi vækket på vejen gennem Jugoslavien af en sur paskontrol mand.
Han ville se vores pas.
Jeg var lidt søvnig og måske lidt for lang tid om at finde mit pas frem.
Men det lykkedes, og jeg går hen for at aflevere mit pas, - som så ryger på gulvet.
Hvorefter kontrolløren giver mig en ordentligt lussing, så jeg vågner helt.
Det var bogstaveligt talt mit FØRSTEHÅNDS indtryk af Jugoslavien og jugoslavere.
Jeg deltog også i en fredsmarch. Fra københavn til Paris.
Jeg gik med fra København, gennem Tyskland, Holland, Belgien mod Paris.
Læs mere om det i afsnittet mit politiske liv.
I starten af firserne bor jeg i en kælderlejlighed i KBH.
Opgangen bliver omdannet til Andelsboliger.
Da stuelejligheden bliver sat til salg, køber jeg denne for 5.000 kr.
Det var en gammel luderlejlighed på to værelser. Der var et "spionspejl" man kunne se igennem fra det ene værelse til det andet.
jeg misbrugte ikke det spejl til at spionere, da jeg havde mødt 4 norske piger i byen, som jeg lod overnatte i "luderlokalet".
Den ene af de norske piger ville gerne blive hos mig et par dage mere.
Det var dejligt nemt at have en "knalshytte" midt i KBH. hvis jeg gik i byen og ik scoret en pige.
Det var ofte turister jeg fik scoret. Så det var mest engangsknald jeg fik.
I 1982 møder jeg dog en dansker på et værtshus. Hun var lidt manisk-depressiv.
Da jeg møder hende er hun manisk.
Jeg har som sædvanlig sat mig stratetisk på værtshuset, så jeg kunne holde øje med alt der skete.
Jeg så hende vimse hyperaktivt rundt fra bord til bord. Iført et gardin som kjole.
Jeg kunne se hun var psykisk syg. Og sagde til mig selv at jeg skulle holde mig væk fra hende. Jeg havde erfaringer i at have en svaghed for at falde for denne type psykisk syge personer.
De tiltrak mig, men blev også ofte min ulykke.
På et tidspunkt vimsede hun ind på toilettet.
Gudskelov tænkte jeg. Nu har jeg chancen for at gå ud af døren, så jeg ikke dummer mig og bliver involveret i denne person.
Til altuheld for mig, men heldigt for min kommende datter, var at hun kun lige gik ud vendte på toilettet.
Så da jeg rejste mig og ville gå kom hun ud fra toilettet og stødte bogstaveligt lige ind i mig.
Hendes kjole, som var et gardin, faldt ned ved sammenstødet.
Jeg samlede "kjolen op fra gulvet og dækkede hendes nøgen krop til.
og så var det jeg kom til at kysse hende.
Jeg synes jo det var lidt synd og pinligt for hende, at hun gjorde sig til grin i det fyldte værtshus.
Så jeg spurgte om vi ikke skulle finde et andet sted.
Hun sagde ja, og vi gik gennem købmagergade op imod nørreport station.
Det var som at gå med en japaner. med den stramme kjole kunne hun kun tage små skridt.
Vi kom hjem til hendes lejlighed på Østerbro. lejligheden lignede sådan en lejlighed som psykisk syge bor i.
Hun havde tidligere bagt boller. Men noget gik galt med dejen. Så der lå dej rester rundt om i lejligheden, som hun havde kastet med.
I soveværelset lå der et bjerg af tøj på gulvet, der skulle vaskes.
Jeg fik historien om hvorfor hun havde revet gardinet ned og brugt som kjole.
Hun havde været i fælledparken, hvor nogle italienere havde spillet fodbold.
Bolden var røget i Søen og hun havde hentet bolden i søen.
Da hun kom hjem for at skifte til tørt tøj, havde hun ikke mere rent tøj.
Hvorfor hun bare havde revet gardinet ned og brugt som kjole.
Nå jeg bliver boende sammen med denne kvinde, der efterhånden falder til ro. kommer ud af sin maniske tilstand.
jeg sælger min lejlighed i indre by til min lillebror for 7.000 kr.
han sælger den videre et par år senere for 30.000 kr.
Efter 3. måneder er hun gravid. Lægen havde ellers sagt hun ikke kunne blive gravid.
Måske skulle hun bare have ro i kroppen, som jeg gav hende?
Vi får vores datter sommeren 1983. Men nu kommer den anden del af hendes sygdom. Depressions delen.
Hun får en fødselspsykose. Hun tror ikke selv hun er god nok som mor. At hun kan leve op til rollen som mor.
Så nu må jeg, udover at tage faderrollen og elsker rollen også tage mor rollen.
Både være mor overfor barnet og over for "kæresten".
Kæresten var en forkælet efternøler. Hun havde en tyrannisk far og en eftergivende mor.
Det var en middelklasse familie fra Nordsjælland.
det var faderen der havde betalt for andelslejligheden på Østerbro. Og betalte huslejen og andre udgifter hver måned.
De to ældste børn havde fået en bil i julegave. Og vi fik konens bil, da hun gik på pension, og nu ikke havde brug for en bil mere.
Så kunne vi jo lettere komme på besøg, som familien forventede hver søndag.
Min datters morfar købte altså sin familie. Så de var afhængige af ham.
Da han fik et barnebarn forsøgte han også at købe vores datter.
Jeg ville gerne være fri for dette afhængighedsforhold til min svigerfar, og ville flytte langt væk.
I 1984 så jeg på et billigt hus på Falster.
Som jeg gerne ville købe.
For at "få tilladelse" fra svigerfar, måtte jeg sige til ham at vi beholdt lejligheden på Østerbro og bare ville bruge huset på falster som en slags sommerhus.
Fortsættelse følger senere.
Mit politiske liv
Mit politiske liv.
Mine forældre eller ældre søskende talte ikke politik.
Familien fik først tv da jeg var 8 år.
Jeg så Kennedy blive skudt og månelandingen i 1969.
Allerede dengang var der konspirationsteorier om Kennedy mordet. Selv i underklassen vidste vi at det en magtelite der havde myrdet kennedy,
Min mor fortalte mig at der var skrevet et brev, der først måtte åbnes om 50 år.
Disse dokumenter om sandheden om Kennedys død er sikkert stadig skjult for offentligheden.
Med Kennedys død vågnede jeg op af hypnosen. Jeg fik en politisk bevidsthed. Jeg begyndte at interessere mig for politik og hvordan verden hang sammen. Magtspillet om overherredømmet. Og magtspillet i Danmark.
Mine forældre og søskende var ikke politiske. men som de fleste i "arbejderklassen", havde også min mor socialdemokratiske holdninger.
I 60'erne virkede det som om den socialdemokratiske bevægelse havde fundet en fornuftig middelvej mellem kommunismen fra Øst og kapitalismen fra Vest.
Der blev sat visse begrænsninger på de liberale og kapitalistiske strømninger der strømmede ind fra USA.
Vi havde stadig gratis skoler og hospitaler. Det var før de mange privatiseringer af bl.a. postvæsenet, Transportområdet, på sygehusene og i velfærdssamfundet generelt.
På min efterskole var der et lille mindretal på 7-10 stykker unge, som var "venstreorienterede". Denne gruppe prægede alligevel min politiske holdning i en tidlig ungdom.
Jeg var imponeret over at de gik imod strømmen og var samfundskritisk.
Denne gruppe var imod EU. Og påvirkede de fleste på skolen til at være imod EF, som det hed dengang.
Det var i 60'erne vi for alvor fik velfærd i Danmark (og i verden).
JEG troede jo det var Jens Otto Krag og socialdemokratiet der sørgede for stigende velfærd i Danmark.
Selvom jeg var begyndt at blive lidt lunken overfor Krag.
Socialdemokratiet var splittede i forhold til EU. Partiet blev delt i to fløje. En fløj der var for og en der var imod EU.
Jeg holdt selvfølgelig med den fløj der var imod EU.
Jeg havde ikke stemmeret 2. okt. 1972, da vi stemte om EU. Jeg var meget overrasket og ked af resultatet. At Danmark nu blev underlagt EU.
Den nu upopulære Krag, som fik os ind i EU, gik af, og Anker kom til.
Vi var på fornavn med Anker, som blev fremstillet som folkets mand.
Jeg kunne nu meget godt lide Anker og hans kronprins i partiet Kjeld Olesen.
Kjeld var en skarp retorikker, Danmarks svar på den svenske olof palme.
I tv parti debatterne var det Kjeld mod alle de andre partiledere. Han blev angrebet fra højre og venstre.
Kjeld var nr. 2 i partiet. Forsvarsminister i den svære periode med Nixon og Vietnamkrigen.
I 70'erne voksede fredsbevægelserne sig store rundt omkring i Europa. Der var modstand imod den evige oprustning i kampen mod SOVJET.
De forskellige fredsbevægelser gik sammen i kampen mod opsætning af atomraketter i Europa.
Fagbevægelsen, kommunisterne og de radikale var med på vognen.
Der var nogle norske fredsaktivister, der arrangerede en fredsmarch fra København til Paris. Jeg gik med fra København.
Ikke kun for at kæmpe imod krigs oprustning, men også for at udforske det andet køn og deres landes kultur.
Jeg gik med fra København, gennem Tyskland, Holland, Belgien mod Paris.
I Tyskland, Holland og Belgien var det mest i katolske kirker vi overnattede.
Men der var også private overnatningsmuligheder i nogle byer i Holland og Belgien.
Altså nogle lokale aktivister der tilbød overnatning til demonstranterne.
Det betød ofte også at man fik aftensmad og vin m.m.
Selvfølgelig fik man mange snakke med skandinaviske, tyske, hollandske og belgiske piger. Så jeg lærte lidt om andre landes kultur.
Jeg lærte kulturforskellene i de forskellige europæiske lande.
Den store samling af fredsbevægelserne gik i opløsning igen sidst i 70'erne og først i firserne.
Ironisk nok var der den ultraliberale Reagan der i 80'erne fik revet "muren ned". Da sovjet gik i opløsning og den kolde krig endte.
I 70'erne arbejdede jeg som ufaglært arbejdsmand. Så jeg var medlem af SID. Det der nu hedder 3F.
SID var en venstreorienteret fagforening. godt nok var formanden altid medlem af socialdemokratiet. Men ledelsen lå længere til venstre i det politiske kompas.
Jeg var meget "bevidst" arbejdsløs på det tidspunkt. Og deltog meget i alle de kurser og faglige ting man kunne få igennem fagforeningen. Jeg fik fx Truckkort og senere Buskørekort.
Det gjaldt om at få noget for mine fagforeningskontingenter. Tilbageerobring af mine kontingent indbetalinger.
Fagforeningen havde en "arbejdsløshedsklub", hvor jeg kom om torsdagen.
Vi drak nogle øl og spillede noget dart.
men vi lavede også faglige aktiviteter.
Vi deltog i blokader og demonstrationer.
Vi skabte en organisation på landsplan for arbejdsløse i SID.
Så kunne vi lave konferencer og andre faglige fællesskaber.
På et tidspunkt havde vi arrangeret en fakkel demonstration på Christiansborg. Med scene og det hele.
Vi fyldte det meste af pladsen, men medierne sagde vi kun var 5.000.
Efterskolen, mine lærere på aftenskole, fagforeningen...påvirkede mig i en rød retning.
Jeg blev ræverød.
Mine ældre søskende var ikke politiske. men mine ældre søskendes partnere var politiske.
Så når der var familiefest i tresserne, endte det altid med de talte politik, når de havde fået lidt at drikke.
Jeg var for lille til at jeg kunne være med i de politiske debatter. Først da jeg var en stor teenager dreng, fik jeg lov til at komme til orde.
Mine svogre var naturligvis socialdemokratisk konservative. En slags blå Bjarne.
Jeg var jo ræve rød. Så de kunne ikke lide mine meninger.
De mente jeg nassede på samfundet. "Der er altid arbejde til dem der vil arbejde".
Så nogen gange blev det en hidsig debat mellem mine svogre og mig.
Stadig den dag i dag siger mine ældre søstre at vi ikke skal tale politik til vores fester. De har Trauma fra dengang det altid endte ud i politiske diskussioner.
Der skete nogle politiske ændringer, allerede sidst i tresserne. I Danmark fik vi en RKV regering, med en radikal statsminister.
Denne regering kom på baggrund af Splittelse i SF.
S. og SF havde fået flertal i 1966. Men....
Der kom interne problemer i SF. Som førte til at en udbrydergruppe dannede partiet VS. Det som nu hedder Enhedslisten.
Efter RKV regeringen kom der endnu en S regering med Krag.
Krag vildledte danskerne til at stemme os ind i EF/EU den 2. okt. 1972.
Jeg havde nu mistet tiltroen til Socialdemokratiet. Og stemte VS, da jeg fik valgret 1973.
Det var det år Fremskridtspartiet med Glistrup stormede ind i folketinget.
Nu var det umuligt for nogen at samle folketinget til at føre politik.
Anker jørgensen måtte give op. Og Hartling fra Venstre kom til.
Men heller ikke han kunne føre nogen form for politik i det kaos der var i folketinget.
Anker prøvede igen, men måtte atter opgive.
Så prøvede de en SV regering. Men den varede ikke meget mere end et års tid.
Det var nu mere regelen end undtagelsen med valg hvert andet år.
og efter Anker jørgensens femte regering, som kun varede 1 måneder, måtte Anker og social demokratiet smide tøjlerne.
Og en ny liberal tid kom til, med Schluter i Danmark, Thatcher i England og Reagan i USA.
Firserne blev nyliberalismens årti.
Fra halvfjerdsernes velfærdssamfund til firsernes fattigrøvssamfund.
Jeg troede ikke meget på Schluter, da han blev statsminister i 1982. men han viste sig at være en god taktikker, der kunne samle partierne. Sammen med de radikale, styrede de Danmark gennem firserne.
For mig og mange andre, var det lidt af et kulturchok at gå fra et socialdemokratisk velfærdssamfund til et ultra liberalt kapitalistisk samfund.
Schluter lukkede alle de multinationale virksomheder ind i landet. Han fik privatiseret store dele af velfærdssamfundet. Gav erhvervslivet mange gaver. Gaver som de fattige måtte betale.
Alt det naturlige forsvandt. Og det kunstige kom og overtog.
De store banker overtog de mindre banker. Og de store butikker overtog de små butikker.
Fremmede fonde kom og opkøbte danske værdier.
I 90,erne kom internettet og digital kommunikation. Vi husker alle Windows 95.
De store tech giganter spiste de små. Bill Gates var et navn vi alle nu hørte om.
Før var vores fjender måske politikerne i folketinget eller politikerne i kommunen.
men nu var vores fjender blevet usynlige.
Vi vidste ikke altid hvem der styrede statsministeren eller borgmesteren.
I 2007 lavede Løkke kommune reformen. Så vi nu kun havde 98 kommuner.
Nu var afstanden mellem borgere og borgmestre blevet endnu større.
Du kunne ikke lige møde borgmesteren i brugsen.
Fra 2001 kom anden bølge af ny liberalismen. I Danmark fik vi Fogh. I England Blaire og i USA Bush.
Dette trekløver startede krigene i Afghanistan og Irak.
De gik i krig på en løgn.
På det tidspunkt havde de ikke russerne som deres fjendebillede. Så de havde brug for andre fjendebilleder.
Derfor startede de kampen imod araberne/muslimerne.
Tilfældigvis de lande der var store olieproducerne lande.
Krigen handlede kun om at få kontrol med olieproduktionen i verden.
og skabe en frygt i befolkningen, så våbenindustrien kunne fortsætte med at udvikle og sælge våben.
I 2010 erne var det igen tech giganterne der havde magten. De havde udviklet robotter med kunstig intelligens.
Kunstig intelligens kan indsamle data om folket. Dem der ejer data om folket, ejer hele verden.
I min politiske kamp har jeg altid kæmpet for de fattige mod de rige. Men nu begyndte det at gå op for mig, hvem den allerrigeste magtelite er. Og hvor meget magt de egentlig har.
I 2020 kom Corona bedraget i hele verden. Verdenshistoriens største bedrag.
Mange af mine venstreorienterede venner kunne ikke se bedraget. De kaldte os som var kritiske for sølvpapirshatte.
På Facebook måtte jeg skifte de fleste af mine 2000 venstreorienterede "venner" ud med omkring 1000 højreorienterede venner.
Af en eller anden grund var de højreorienterede ikke så system loyale som de venstreorienterede.
Eller de venstreorienterede var mere hjernevasket end de højre orienterede.
Det skifte i at opfatte de venstreorienterede for de gode og de højreorienterede var de slemme, gjorde at jeg måtte gøre op med mine tidligere politiske overbevisninger.
Jeg kom et trin højere op i bevidstheden. Så jeg nu hverken ser de venstreorienterede eller de højreorienterede som skurke.
Verden er ikke sort hvid.
Siden Corona bedraget har jeg ikke stemt til folketingsvalgene eller kommunalkvalgene.
Fordi jeg nu ved at politikerne kun er magtelitens marionetdukker.
Så det er lige meget om folk stemmer på mette eller Løkke. De fører jo samme politik. nemlig magtelitens politik.
Det er ikke politikerne eller politiske partier der kan ændre verden. Det kan kun folket.
Hvis folket gik sammen i folkebevægelser, kunne folket tage magten tilbage fra magteliten.
Jeg har i mange år ment at en form for borgerløn var en god ide. Det var en måde man kunne afskaffe fattigdom på og gøre folket frie.
Desværre kom "magteliten" også med forslag om en form for borgerløn.
DEN borgerløn magteliten (Klaus Schwab) er dog ikke en social retfærdig borgerløn, der hjælper folket, men kun magteliten.
Der har været mange borgerløn modeller fremme. I Danmark lige fra Alternativets ideer, over de radikale, til Nye Borgerliges ideer.
Da jeg ikke mener "de andres ideer" er gode nok, har jeg de senere år udviklet min egen ide til en borgerløn.
Jeg har haft flere forskellige ideer om borgerløn/basisindkomst oppe på borgerforslag.dk
Det sidste forslag hedder Folkets Basisindkomst.
Se forslaget om Folkets Basisindkomst på borgerforslag.dk
Se mere om Folkets basisindkomst på hjemmesiden
https://folketsbasisindkomst.dk/
Jeg kalder nu min ide for FOLKETS basisindkomst, fordi dette forslag adskiller sig fra de fleste forslag, ved at det er for folket, ikke for magteliten.
Jeg kalder det nu BASISINDKOMST i stedet for borgerløn.
Fordi borgerløn lyder som et kommunistisk projekt i manges ører.
Og det er en indtægt, ikke en løn.
Løn er noget man FÅR af en arbejdsgiver. Mens indtægter kan være noget man får af sig selv, fx hvis man har sin egen lille virksomhed.
Vi skal have ophævet begreber som arbejdsgivere og lønmodtagere.
Vi skal ikke modtage penge, men tjene penge.
Folkets basisindkomst er en ubetinget indkomst. Så folk MÅ GERNE tjene penge ved siden af Folkets Basisindkomst.
Folkets basisindkomst erstatter ikke anden indkomst, men supplerer anden indkomst.
Folkets basisindkomst skal være stor nok til, at folk kan klare sig alene med Folkets Basisindkomst, hvis de ikke har andre indtægter. Fx hvis de er syge eller tager en uddannelse, holder ferie m.m.
Der er ikke mange der tror på MIN ide om folkets basisindkomst. Mange forveksler Folkets basisindkomst med Magtelitens borgerløn. Selv om det er to helt forskellige ting.
Det er også svært for mig at komme i medierne og fortælle om Folkets basisindkomst.
Da medierne ejes af magteliten. Og magteliten ikke ønsker Folkets Basisindkomst.
For får vi Folkets Basisindkomst, mister magteliten jo magten til folket.